5 standarder du skal kende, når du arbejder med robotter

Udvikler eller producerer du robotter og er standarder en ny verden for dig?

Seniorkonsulent Søren Nielsen fra Dansk Standard giver en hurtig oversigt over fem internationale robotstandarder, du skal kende.


1. Industrielle robotter – Terminologi

- Med denne standard kan du få helt styr på fælles internationale termer inden for robotområdet. Standarden definerer termer, som er relevante for industrirobotter i industrielle og ikke-industrielle miljøer. De fælles termer er anerkendte globalt og er med til at lette eksport og handel på tværs af grænser for producenter, partnere og leverandører – uanset land.

Maskiner og mekanik

Industrielle robotter – Terminologi

DS/ISO 8373

Køb i webshop

2. Sikkerhedskrav til industrirobotter – Del 1: Robotter

- Med fokus på industrirobotter beskriver standarden basale farer, man som producent skal være opmærksom på, når man designer sin robot. Den lister krav, som skal være med til at fjerne eller begrænse de risici, der kan opstå. Den angiver krav og vejledning til sikker konstruktion, beskyttelsesforanstaltninger og brugerinformation, så du som producent kan lave sikre robotter.

Robotter og robotudstyr

Sikkerhedskrav til industrirobotter – Del 1

DS/EN ISO 10218-1

Køb i webshop

3. Sikkerhedskrav til industrirobotter – Del 2: Robotsystemer og integration

- Del 2 af DS/EN ISO 10218 handler om krav til sikkerheden i forbindelse med integration af industrirobotter og industrielle robotsystemer. Den er baseret på standardens del 1 (se ovenfor). Her kan man læse om krav til konstruktion, installation og vedligehold. Den giver også information om bl.a. fremstilling og drift samt krav til industrielle robotsystemer som en del af et integreret produktionssystem.

Robotter og robotudstyr

Sikkerhedskrav til industrirobotter – Del 2

DS/EN ISO 10218-2

Køb i webshop

4. Samarbejdende robotter

- Der er en stor stigning i robotter, som arbejder side om side med mennesker. Den tætte relation stiller krav til sikkerheden og der skal tages en række forholdsregler. I standarden kan man blive klogere på krav til sikkerheden for kollaborative industrielle robotsystemer, så dine kunder og deres ansatte kan være trygge ved at arbejde tæt på og sammen med din robot.

Robotter og robotudstyr

Samarbejdende robotter

DS/ISO/TS 15066

Køb i webshop

5. Mobile robotter – Ordliste

- Mobile robotter åbner op for helt nye måder at bruge robotter på. Kendskab til standarden kan være med til at flytte din virksomhed et skridt nærmere fremtiden inden for robotter. Standarden har fokus på termer relateret til mobile robotter, der færdes på faste overflader, til brug i både services og i industrien. Den er med til at sikre fælles global forståelse for mobile robotter, så du og dine internationale samarbejdspartnere arbejder ud fra samme termer og grundlag.

Maskiner og mekanik

Mobile robotter – Ordliste

DS/ISO 19649

Køb i webshop

Vil du vide mere om standarder for robotter?

Hvis du er interesseret i at vide mere om standardiseringsarbejdet på robotområdet, kan du se mere under udvalget for robotik på Dansk Standards hjemmeside.