Kunstig intelligens er under hastig udvikling, men hvor langt er vi egentlig kommet, og hvad kan dansk erhvervsliv bruge det til?
Jævnligt hører man om nye fremskridt, hvor maskiner eller robotter med brug af kunstig intelligens kan overtage flere af de opgaver, som mennesker normalt udfører. Maskinerne kan endda gøre det hurtigere og overskue større mængder data, end mennesker kan. Men hvad er det lige, de kan - de maskiner?
IT, som er systemet, handler jo om at optimere opgaver og processer. Kunstig intelligens handler om at gøre det endnu smartere.
Mikkel Bernt Buchvardt, Lead Data Scientist i KMD
Kunstig intelligens er svært at gøre håndgribeligt. Det bliver nærmest brugt som et paraplyord for mange ting, idet der ikke findes nogen præcis definition for, hvad det er.
- For mig er det et intelligent system, som bruges i mange sammenhænge. Et intelligent system for os i KMD handler om at tage fra forskning, matematik, statistik osv. og lægge det ind i IT. Dvs. tage noget intelligent, fx en komponent eller en algoritme, med over i et intelligent system. IT, som er systemet, handler jo om at optimere opgaver og processer. Kunstig intelligens handler om at gøre det endnu smartere, siger Mikkel Bernt Buchvardt, Lead Data Scientist i KMD.
Selv om kunstig intelligens gør noget smart endnu smartere, bør man altid først analysere omfanget af den udfordring, som skal løses. For kunstig intelligens kræver mange ressourcer og er derfor ikke nødvendigvis den rigtige løsning.
Foto: Hans Henrik Dahl Børgesen, Advisory Director i KMD
- Kunstig intelligens skal ligge i at berige processer og understøtte folk og deres arbejdsopgaver. Man skal ikke bare installere det. Hvis man vil implementere kunstig intelligens, skal det gøres til en del af virksomhedens drift, opsamle nye data og hele tiden kalibreres til at blive bedre. Det at få det til at leve og skabe værdi for virksomheden og medarbejderne er næsten et større projekt, siger Hans Henrik Dahl Børgesen, Advisory Director i KMD og medlem af Dansk Standards udvalg for kunstig intelligens.
Kunstig intelligens skal ligge i at berige processer og understøtte folk og deres arbejdsopgaver. Man skal ikke bare installere det.
Hans Henrik Dahl Børgesen, Advisory Director i KMD.
Svag kunstig intelligens er stærk til uoverskuelige mængder data
Inden for kunstig intelligens skelnes der mellem den stærke og den svage. Den stærke er den, som ligner menneskers intelligens, og den er vi stadig langt fra at have udviklet. Det grundlæggende, der adskiller menneskers intelligens fra den kunstige, er vores bevidsthed og evne til at tænke abstrakt. Og spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at udvikle en stærk kunstig intelligens, som har karakter og dybde som et menneskes.
Den svage kunstige intelligens er vi til gengæld kommet langt med. Det er den, som kan udføre klart definerede opgaver, fx biler, der kan køre af sig selv, fly, der kan flyve selv, computere, som kan forstå tale osv.
- Man kan fx bygge et system, der har en begrænset intelligens, og som agerer intelligent. Her er systemet programmeret til at kunne det, et menneske har udtænkt. Det kalder man regelbaserede algoritmer. Og så er der fx også den gren, som hedder machine learning, hvor man tager en algoritme og kombinerer med data, så maskinen kan trænes op til fx selv at kunne autokontere. Dvs., at det intelligente system ud fra data fra historiske fakturabehandlinger selv kan regne ud, hvilken konto en faktura skal konteres på, hvis der fx står ”mad”, forklarer Mikkel Bernt Buchvardt.
- Her giver kunstig intelligens mening, supplerer Hans Henrik Dahl Børgesen og fortsætter, vi har bl.a. mange kunder i kommunemarkedet, som håndterer tonsvis af fakturaer. For at understøtte de ansatte i at håndtere alle disse fakturaer har vi udviklet et intelligent system til automatiseret bogføring, hvor vi benytter machine learning. Der ligger så store data i alle de fakturaer, måske op til 150.000.000 fakturalinjer, at kunstig intelligens virkelig betyder effektivitet og aflastning for medarbejderne, forklarer han.
Foto: KMD, Ballerup
Et andet sted, hvor KMD også benytter kunstig intelligens er til komplekse indkøbssystemer, som går på tværs af store organisationer. Her har man ofte behov for at analysere det samlede indkøb på tværs af afdelinger eller forvaltninger. Igennem mange år har medarbejdere i store organisationer eller i kommuner derfor oprettet tusindvis af regler for at kategorisere indkøbene rigtigt. Men med kunstig intelligens kan man kategorisere hurtigere, sikrere og med endnu færre fejl, fordi den kunstige intelligens kan overskue alle de komplekse regler og data meget bedre, end mennesker kan.
Standarder bidrager til overblik i en kompleks verden
- En af årsagerne til at vi kan lave et systematisk e-faktureringsgrundlag er, fordi vi benytter den standard, der er for elektronisk fakturering i det offentlige. Ellers skulle vi til at rode i tusindvis af pdf’er og mails for at finde data for et system, som vi selv skulle opbygge. Standarden betyder, at vi har nogle faste regler for, hvordan dataene kommer ind, og at vi får dataene nogenlunde ensartet. Men der skal stadig programmering til, for en pære kan staves på mange måder pga. sammensætninger af ord eller stavefejl og er i øvrigt ikke kun noget, man spiser. Alt det skal systemet kunne tage højde for, fortæller Hans Henrik Dahl Børgesen.
Ligesom standarder inden for fakturering bidrager til at skabe retning for komplekse data, er der også behov for standarder inden for kunstig intelligens. Der er mange spillere på markedet, som taler om automatiserede løsninger og kunstig intelligens. Det kan være svært at vide, hvad man skal kigge efter eller bede om, når man som kunde har behov for hjælp til at løse en større udfordring med komplekse data.
Foto: Kenneth Grøning
- Standarder for kunstig intelligens vil hjælpe både leverandører og kunder til at rette og regulere markedet i forhold til kvalitet og for at hæve bundniveauet. For kunden vil det være en hjælp at kunne efterspørge en løsning, som forholder sig til en given standard, for at sikre, at kvaliteten er i orden, og at algoritmen bliver anvendt ordentligt. At den fx ikke udvikler sig i en uønsket retning. Og for os som leverandører giver standarder en rettesnor, så vi ikke selv skal opfinde vores egne regler helt fra bunden for at garantere kvalitet eller for at sikre, at systemet kan tale sammen med andre systemer, afslutter Hans Henrik Dahl Børgesen.
Arbejdet med internationale standarder for kunstig intelligens, hvor bl.a. KMD er med, er i gang. Det danske udvalg under Dansk Standard arbejder bl.a. med udviklingen af standarder inden for referencearkitektur, definitioner, vokabularer og usercases. Desuden tillægges de dataetiske aspekter også stor vigtighed, og der er nedsat en studiegruppe, som skal udarbejde en rapport om bl.a. dataetik.
Er du interesseret i udviklingen af kunstig intelligens og kunne tænke dig at få indflydelse på standarderne samt indsigt og forhåndsviden om, i hvilken retning udviklingen går, er du velkommen til at kontakte Kim Skov Hilding, konsulent i Dansk Standard, ksk@ds.dk, tlf.: 39966217. Du kan også læse mere om udvalget for kunstig intelligens.
