Linak vil holde sin produktion i Danmark ved at automatisere så meget som muligt. Blandt løsningerne er robotter, der arbejder tæt sammen med de øvrige ansatte.
Men med de mange løsninger, der skal integreres, opstår udfordringer med sikkerheden.
På trods af at robotteknologien er kommet langt, siden danske Universal Robots solgte den første samarbejdende robot i 2008, er kollaborative robotter, som de også hedder - eller cobots - et nærmest uopdyrket land med et uudnyttet potentiale. Sammenlignet med industrielle robotter, som mange virksomheder har haft stor succes med til at effektivisere deres produktion af store volumener, kan cobots rykke nye grænser for, hvad der kan automatiseres, fordi de kan stå uafskærmet og tæt på mennesker.
Vores tese er, at vi vil kunne automatisere meget billigere med kollaborative robotter på mange områder, og især der hvor arbejdet foregår i samarbejde med mennesker.
Martin Vejling Andersen, senior programleder i Linak
Linak, der fremstiller elektriske lineære aktuatorsystemer, har en strategi om at bevare sin produktion i Danmark. Det kræver kostreduktioner, samtidig med at de holder sig konkurrencedygtige. Derfor automatiserer Linak så meget som muligt og har længe brugt industrielle robotter i sin produktion af store volumener med få varianter. Men ved brug af cobots forventer Linak også at kunne optimere den del af produktionen, der udføres i små volumener med flere varianter og i samarbejde med mennesker.
- Vores tese er, at vi vil kunne automatisere meget billigere med kollaborative robotter på mange områder, og især der hvor arbejdet foregår i samarbejde med mennesker. Automatiseringen af store serier, som udføres af traditionelle industrirobotter, har krævet tunge investeringer i form af ombygning af produktionsceller og sikkerhedsafskærmning. Vi tror på, at produktionen af de mindre serier kan automatiseres med kollaborative robotter, fordi de vil være billigere og lettere at implementere og bruge samt lettere at lave en opdeling af, hvad medarbejderen, altså operatøren, og hvad robotten hver især skal lave, siger senior programleder i Linak, Martin Vejling Andersen.
Hastighed og sikkerhed uden afskærmning er de største udfordringer
Men det er mere kompliceret end som så. Linak har på nuværende tidspunkt tre cobots i brug, hvoraf de har været nødt til at sikkerhedsafskærme de to af dem, hvilket netop var det, som Linak ville undgå. Men det er svært at få sikkerheden med cobots på plads, og der findes endnu ingen eksakt standard for det.
Foto: Linak
- Den hastighed og sikkerhed, man kan køre robotterne med for at være sikker, er de største udfordringer, hvis robotterne skal køre uafskærmet. Vi har én robot stående uafskærmet, men den arbejder ikke tæt sammen med nogen. Den står bag operatøren, og han kommer ikke tæt på. Du kan dog frit gå hen til den, og den er faktisk godkendt til, at operatøren kan stå ved siden af den og arbejde. For at få den godkendt til det har vi brugt den tekniske specifikation ISO/TS 15066 og lavet vores egen guidelines samt fået hjælp fra Teknologisk Institut til risikovurderingen, fortæller Martin Vejling Andersen og uddyber:
- Alle robotterne er CE-mærkede fra producentens side, men når vi skal bruge robotterne til vores specialiserede produktion, skal vi selv sørge for at få dem CE-mærket, risikovurderet og sikkerhedsgodkendt i forhold til bl.a. klemningsfare og slag fra robotten.
Selv om man benytter certificerede robotløsninger fra en etableret fabrikant, så gælder fabrikantens risikovurdering og CE-mærkning ikke, hvis slutbrugeren bruger robotten i en anden sammenhæng, end den var tiltænkt. Benytter man robotten til nye eller flere formål, betyder det bl.a., at man selv skal udarbejde CE-mærkning og sikkerhedsvurdering for hver brugssituation, man tænker at anvende den i.
Der er stadig masser af områder, hvor vi kan optimere med automatisering, men hvilke opgaver og løsninger det skal være afhænger meget af udfordringen.
Martin Vejling Andersen, senior programleder i Linak
Samarbejdet med robotter skal give mening
Linak har endnu ikke fundet en fast formel for, hvilken del eller hvor meget af produktionen de samarbejdende robotter skal udføre. Det er virksomheden stadig i gang med at teste.
- Der er stadig masser af områder, hvor vi kan optimere med automatisering, men hvilke opgaver og løsninger det skal være afhænger meget af udfordringen. Det kan også være automatisering uden robotter. Vi vil nok investere i flere kollaborative robotter i fremtiden, men kun der, hvor det giver mening, og hvor vi mener, at vi kan gøre det billigere med kollaborative robotter fremfor en anden form for automatisering, slutter Martin Vejling Andersen.
Som nævnt findes der endnu ikke en standard for sikkerhed, som gælder for samarbejdende eller kollaborative robotter. Flere virksomheder benytter standarden DS/EN ISO 10218-2 til integrationen og den tekniske specifikation DS/ISO/TS 15066 som Linak til kollisionsdesignet.
Arbejdet med standarder for samarbejdende robotter er i gang. Hvis du er interesseret i at høre mere om arbejdet eller det udvalg, som arbejder med de internationale standarder, er du velkommen til at kontakte Søren Nielsen, seniorkonsulent hos Dansk Standard og ansvarlig for udvalget S-805 Robotik. Søren Nielsen: sn@ds.dk, telefon: 39966229.
