Hvad sker der egentlig dér midt i Danmark, hvor den ene robotvirksomhed efter den anden buldrer frem? Vi sætter fokus på Danmarks teknologiske hjerte, der markerer vores lille land på den globale robotscene.

Odenses robotklynge tæller nu 3.200 medarbejdere – et tal, som virksomhederne først forventede at nå i 2020. Det går med andre ord over al forventning. Faktisk i en sådan grad, at forventningerne nu er opjusteret til 4.300 medarbejdere allerede i 2019. Men hvad er det, der foregår midt i vores land, og hvorfor er Odense lykkedes så godt med at markere sig på den globale robotscene?

Vi har spurgt Mikkel Christoffersen, Business Manager i Odense Robotics, om, hvad det er, Odense kan, og hvorfor fynboerne er så dygtige til det med robotter.

En del af svaret ligger i historien

Robotbyens succes trækker stærke tråde tilbage til Odense Staalskibsværft, som blev grundlagt i 1918 af virksomheden A.P. Møller – Mærsk. Værftet, der for mange er bedre kendt som Lindøværftet, producerede skibsfartøjer for den danske rederikoncern.

Hvert fartøj krævede et stort antal svejsere, klejnsmede og teknikere, og da værftet var på sit højeste i 1970’erne beskæftigede det 6.000 mennesker.

- I årtierne efter begyndte A.P. Møller – Mærsk at gøre sig tanker om, hvorvidt nye teknologier kunne bruges til at effektivisere værftets svejsearbejde, der udelukkende foregik manuelt. Overvejelserne førte til kontakt til Syddansk Universitet og blev starten på et stærkt samarbejde mellem vidensinstitutionen og det fynske erhvervsliv, indleder Mikkel Christoffersen.

I 1997 modtog Syddansk Universitet en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond. Donationen skulle gå til et nyt institut med fokus på teknologi og innovation.

- Instituttet var blandt de første, der startede robotforskning i Danmark. Den stærke kobling mellem universitetets forskning og erhvervslivet har skabt grobunden for den robotklynge, vi kender i dag. Man har været dygtige til at kommercialisere den store mængde viden og udvikle produkter, der er efterspurgte i markedet. Universitetet var og er en uundværlig fødekæde til robotklyngen, siger Mikkel Christoffersen og henviser til virksomhederne Universal Robots og Mobile Industrial Robots som to eksempler på succesfulde virksomheder, der på forskellig vis er skabt ud af Syddansk Universitet.

Robotklyngens fødekæde er vigtig for udviklingen

Udover Syddansk Universitet og de øvrige uddannelsesinstitutioner som central brik i Odenses robot- og automationsklynge, skal en del af succesen tildeles det samarbejde, der foregår mellem erhvervslivet, kommunerne og investeringspartnere. Et samarbejde, der bindes sammen i Odense Robotics, som er en del af Udvikling Fyn.

På trods af to milliardhandler inden for de seneste år, hvor danske virksomheder er overgået til amerikanske ejere, er der inden for robotindustrien stadig et enormt stærkt tilhørsforhold til Fyn, hvor virksomhederne har bibeholdt deres hovedkontorer. Det har været med til at bibeholde værdifuld know-how i Danmark og til at exit-kapital fra handlerne er geninvesteret i nye og andre virksomheder i området.

- Det er som ringe i vandet og er med til at fastholde virksomhederne og dermed medarbejderne i og omkring Odense. På tre år er der skabt 1.000 arbejdspladser inden for robot og automation på Fyn, fortæller Mikkel Christoffersen.

Mangel på arbejdskraft er den største barriere for vækst

Ifølge Mikkel Christoffersen er der dog en gennemgående udfordring for den ellers hastigt voksende robotklynge; nemlig at skaffe arbejdskraft til de mange virksomheder.

- For at garantere væksten på kort sigt skal virksomhederne kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, siger Mikkel Christoffersen.

I Odense Robotics’ årlige analyse, Insight Report, angiver 78 % af robotvirksomhederne, at manglende kvalificeret arbejdskraft er den største barriere for vækst. Der er også bred enighed om, at ny viden er afgørende for fortsat innovation. Af Odenses 120 robotvirksomheder samarbejder 53 % med uddannelsesinstitutioner, og der er nu mere end 40 robot-relaterede uddannelsesprogrammer.

Det er ikke kun på universiteterne, at de kommende medarbejdere skal findes. Der er brug for medarbejdere af alle slags. Fx er der brug for erhvervsfaglige, udviklere og salgspersonale.

Kollaborative robotter kan blive branchens styrke

På længere sigt er investeringer og kapital naturligvis også afgørende. Og så skal branchen være dygtig til at konkurrere globalt ved at definere den danske robotbranches styrkepunkter:

- Lige nu er de danske robotvirksomheder enormt dygtige til at arbejde med kollaborative robotter, hvor mennesket arbejder tæt sammen med robotterne. Især på sikkerhedsområdet og de etiske overvejelser kan branchen skille sig ud globalt, fortæller Mikkel Christoffersen.

I det danske standardiseringsudvalg for Robotik er det kollaborative område også et af fokusområderne for medlemmerne.

Blandt andet arbejder udvalget på et forslag til en skabelon til CE-mærkning til sikkerhedsstandarder til netop samarbejdende robotter i industrielt brug. Det danske udvalg vil komme til at sætte et stort præg på udviklingen, da der er tale om et forslag til en helt ny standard, og dermed også på den samlede globale industri på området.

Læs mere på Dansk Standards hjemmeside om udvalget for robotik.