Cirkulær omstilling baner vejen for vækst

Statistik: Cirkulær omstilling baner vejen for vækst

Potentialet ved en omstilling til cirkulær økonomi i den danske plastindustri er ikke til at tage fejl af. Bliv klogere på tal og fakta i industrien.

 

Genanvendelse og energiudnyttelse i plastindustrien

I Danmark er vi gode til at nyttiggøre vores plastaffald. Næsten alt plastaffald bliver genanvendt eller energiudnyttet. Størstedelen energiudnyttes, og det betyder, at der genanvendes forholdsvis lidt plast i Danmark sammenlignet med andre EU-lande.

Der er mange fordele ved at genanvende plast. Blandt andet kan det skabe god forretning, nedsat CO2-udledning og brug af færre ressourcer.

Kilde: Plast.dk

Genanvendelse af plastemballage i Danmark

Ifølge regeringens ressourcestrategi er det målet, at 50 % af alt husholdningsaffald i 2022 genanvendes (“Danmark uden affald”, 2015). I dag er det samlede tal 22 %. Ud af den samlede danske plastaffaldsmængde på 323 kilotons genanvendes i dag 33 %, mens 65 % forbrændes og 2 % deponeres (Plastic Europe, 2015). Gevinsten ved at genanvende et ton PE, der bl.a. bruges til bæreposer og rør, er ca. 1500 kg. CO2 besparelse pr ton genanvendt plast og ved PET, der bl.a. bruges til flasker og mademballage, er ca. 1750 kg CO2 besparelse pr ton genanvendt plast (Dakofa, 2011).


  


  

Produktion af plastik i millioner ton

Det forventes, at produktionen af plastaffald vil tyvedobles i løbet af de næste 20 år. Kun en begrænset mængde af det producerede plastaffald bliver på nuværende tidspunkt genanvendt. Ved at genanvende mere plastaffald kan man sænke behovet for at producere nye plastmaterialer.

 

 

Plastaffaldskilder i Danmark

Særligt industrien er stor kilde til plastaffald i Danmark, mens danskerne også privat genererer meget plast i husholdninger over hele landet.

 

 

Danmark 2035 - en cirkulær økonomi

Med en omstilling til cirkulær økonomi kan man skabe vækst og god forretning på flere parametre, samtidig med at miljøbelastningen nedsættes. Der er særligt et potentiale ved at genanvende plastaffald for at reducere CO2-udledning og forbruget af nye råvarer.

Kilde: Ellen MacArthur Foundation