3 skarpe: Producent kend din industrirobot

3 skarpe: Producent, kend din industrirobot

Hvor mange robotter er der i danske virksomheder? Og hvordan klarer den danske robotklynge sig i forhold til andre? Læs med og bliv klogere på robotter i Danmark.

Roboteksport femdoblet på fem på

Alene fra 2015 til 2016 fordobledes Danmarks roboteksport. Det vidner om, hvor hurtigt udviklingen går. For at være en del af denne eksportsucces, er man bl.a. nødt til at sikre sig, at de danske robotter er sikre og kompatible med de internationale markeder. Det kan man bl.a. gøre ved at følge de internationale standarder på robotområdet.



Top-10: Lande med flest robotter

Danmark er med helt fremme på en sjetteplads, når det gælder brugen af industrirobotter. Flere af de lande, der ligger øverst på listen, har en bilindustri, som er den industri, der benytter flest robotter. Ifølge en økonomisk analyse fra Dansk Metal, bør man vurdere Danmarks position uden at medregne bilindustrien, for at få et mere retvisende billede af Danmarks placering. Således falder robotintensiteten betydeligt i de fleste lande, og Danmark indtager førerpositionen i Europa foran både Sverige og Tyskland. På verdensplan er Danmark oppe på en fjerdeplads. Så man må sige, at Danmark er langt fremme i brugen af industrielle robotter og er blandt de lande med den største viden på området.



Stor stigning i antal industrirobotter

Fra 2010 til 2016 er der sket en stor stigning i antal installerede robotter i Danmark. Det er positivt for produktiviteten hos de danske virksomheder. Tallene siger dog ikke noget om, hvor mange virksomheder robotterne er fordelt på. Derfor kan der være nogle virksomheder, som installerer mange robotter, mens andre virksomheder ingen robotter har. De fremstillingsvirksomheder, der endnu ikke benytter robotter, bør derfor undersøge, om de også har mulighed for at øge deres virksomheds produktion ved at investere i robotter, der kan bidrage til at vækste og effektivisere arbejdet.